dE 5.....

dE 5.....

torsdag den 11. oktober 2012

Resume....

Det er tid til aflevering af bloggen, og dermed også tid til et resumé af forløbet.
Det var med en grad af skepsis vi gik ind til sidste indkald, vel vidende at der
skulle skabes et "æstetisk pædagogisk produkt".
Efter en kæmpe indsats fra læsegruppens østrogene halvdel, omkring brainstorm
og ideer, lagde vi os fast på at konstruere et læringsspil for børn i indskolingsalderen.
Tanken var at arbejde i 2 retninger.

1. Der skulle konstrueres et brugbart spil, så vi kunne fremvise et konkret produkt der var klar til brug.

2. Det konkrete produkts funktion skulle kunne bruges, men i lige så høj grad være et redskab til
pædagogens eller lærerens egen pædagogiske praksis.

Ovenstående punkter er tænkt ud fra ønsket om at anskueliggøre vigtigheden af et anderledes syn på leg og læring i indskolingen.
Vi står som fagpersoner overfor en kæmpe udfordring i at sammentænke disse to begreber i børnenes hverdag jvf. tidens fokus på inklusion og diversitet, samt det højaktuelle faktum at lærere og pædagoger skal samarbejde om en skoledag der øges fra 25 til 30 timer om ugen.

Når vi nævner inklusion og diversitet i denne sammenhæng, er det fordi at det er der udfordringen i virkeligheden ligger.
Uden diversitet var der ikke behov for inklusion, og uden diversitet mister fællesskabet efter vores mening sin glød.
Målet må derfor være at det enkelte barn i en klasse eller i en hvilken som helst anden social konstruktion, uanset om det er fagligt og socialt velfungernede eller ej, føler sig anerkendt og som en betydningsfuld del af fælleskabet.
Derfor har vi i konstruktionen af RiVaMaKiRi fokuseret på muligheden for den enkelte til at bidrage i løsningen af de enkelte opgaver, og samtidig prøvet at fokuser på at der skulle foregå en faglig og social tillæring i processen.

Som vi har beskrevet tidligere på bloggen, har vi selv opdaget vigtigheden i at bruge de forskellige evner og egenskaber vi hver især er udstyret med. Derfor er det også opløftende at læse kritikken fra den praktiske test, hvor vi kan se at spillet har genereret en positiv oplevelse både for børn og pædagog/lærer.

En anden ting vi har oplevet positivt, er det at bruge en blog som arbejdsredskab.
Vi må erkende, trods vores umiddelbare skepsis og frustrationer, at en blog er et kompetent værktøj til at afvikle og arbejde med pædagogiske processor. Ikke kun på studiet, men også på arbejdspladsen.

Hermed takker Læsegruppe 3 af for denne gang. Håber i vil nyde produktet, visualiteterne og læsningen, og at det vil inspirere til udvikling og nytænkning indenfor det pædagogiske felt.

De bedste hilsner

Rikke, Valerié, Rie, Kim og Martin.





3 kommentarer:

  1. Kære blog
    Mange tak fordi jeg har måtte læse med i udarbejdelsen af en fantastisk blog.

    Mange tanker er gjort og skrevet, side op og side ned.
    Og mange diskussioner ligeså.

    Det har sikkert ikke været nemt, at skulle dele tanker og ideer med andre, og det har sikkert heller ej været let, at skulle udvikle et konkret produkt, som kunne ”anvendes i praksis”, vinklet med en pædagogisk pointe.

    For ikke at tale om, at blogge med hinanden, hvilket kan udvikles noget mere, når man mestrer blogs, som kommunikations og refleksions platform.

    Men det er alligevel lykkes…, over al forventning, særligt med det sidste indlæg, resume af bloggens historik.

    Jeg kan som underviser i pædagogik meddele at jeres blog, er


    GODKENDT = PÆD/DKK forløbet er bestået.
    Charlotte

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. I starter med en super brainstorm som vi kan genkende hele vejen gennem jeres proces.
    Vi syntes umiddelbart at I sætter ambitionsniveauet højt, men det er lykkes jer at indfri disse høje forventninger i produktet.
    Det er tydeligt, at I har investeret meget tid i projektet, hvilket kun kan indgyde til respekt. Den kollega der har afprøvet jeres projekt melder også klart tilbage at det er et gennemtænkt og velfungerende spil.
    Vi syntes, I har lavet en meget flot litteraturliste, hvis vi ser på længden, dog er det ikke alle link som umiddelbart giver mening for os i forhold til jeres produkt, så måske en kritisk gennemgang af jeres litteraturlisten, ville have højnet kvaliteten.
    Farvevalget på bloggen bærer tydeligt præg af at mændene ikke har formået at sætte sig i respekt, eller er nogle tøsedrenge. Vi mener at jeres farvevalg går imod alle tendenser i samfundet i forhold til at skabe mere lighed imellem kønnene.
    http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/10/15/165720.htm
    Vi er, lige som Charlotte begejstret for jeres resumé af blokkens historik, det giver et godt billede af jeres visioner for produktet, og de processer I har været igennem.

    Vi kan som opponentgruppe meddelelse at jeres blog er GODKENDT = PÆD/DKK forløbet er bestået.
    Kærlig hilsen
    3T

    SvarSlet